Design af Anne Boysen, 2025
Tangent Table er skabt for dk3 af den danske arkitekt og designer Anne Boysen. Inspireret af organiske former og skulpturel geometri har hun designet et moderne spisebord, der forener æstetik og funktion i perfekt harmoni.
Bordet fås i en rektangulær og en rund version, som hver især fortolker det karakteristiske og originale design kendetegnet ved den asymmetriske bordplade og det unikke understel.
Designidéen til Tangent Table Round begyndte med Anne Boysens ønske om at skabe et bord, hvor alle omkring bordet kan deltage ligeværdigt i samværet. Andre runde borde med tillægsplader kan skabe for stor afstand, men Tangent Table Round er skabt med nærhed og socialt samvær for øje.













