8161 er et ikonisk lille sengebord i det klassiske Montana design med et enkelt åbent rum. Hold det helt simpelt og nyd, hvordan det minimalistiske design tilføjer elegance og klare linjer til dine morgener og aftener. Her får du Montanas velkendte detaljer, den upåklagelige finish og det gode håndværk, som holder en livstid.
Sengebordet er tilgængeligt i alle Montanas 40 miljøvenlige lakfarver. Vælg en nuance, der udtrykker din personlige stil og passer sammen med resten af din indretning. Eller vælg en farve, der skiller sig ud og på bedste vis tilføjer liv og personlighed til rummet. 8161 sengebordet fås i dybde 30, 38 og 46,8 cm.
Modulet fås med ophængsbeslag, sokkel, ben eller hjul. Fås også helt uden, hvis du vil sætte modulet på en anden Montana reol i en personlig opbevaringsløsning, der kombinerer flere moduler fra Montana reolsystem.