Dette JW Table er et større bord designet til at imødekomme den store families behov for bordplads, samt skabe et samtalebord til professionelt brug ved møder. Bordet er 240 cm langt, 120 cm bredt og 74 cm højt. Bordet er designet af Jakob Wagner med ønsket om at skabe et let og elegant bord, som samtidig er solidt og stabilt.
Rammen, som er trukket under bordet, tilfører et rent og minimalistisk udtryk. Benene giver symmetri, stabilitet og er vinklet udad for komfort og benplads. Bordet fås med bordplade i otte forskellige materialer:
Snow Silk laminate, linoleum i farverne Black og New Nordic, finér i White Oak og Black Oak samt i massiv Douglas og massiv Oak.
JW Table købes med stel i poleret aluminium, men bordet er også tilgængelig med stel lakeret i farverne Black, Rosehip og Snow. Det samme gælder den helt nye røde bordplade i linoleum Salsa. Bordpladen er i ét stykke – undtagen på finér, hvor den er delt på midten.