1627 reolen har tre store åbne rum og ét rum med seks bakker. Her får du klassisk design fra Montana, som vil gøre sig godt i forbindelse med en arbejdsstation i stuen eller på kontoret. De seks bakker er særdeles gode til at holde styr på dine vigtige papirer, imens de store rum fungerer perfekt som bogreol eller som generel opbevaringsplads.
Reolen er tilgængelig i alle Montanas 40 miljøvenlige lakfarver. Vores nuancer er særligt udviklet til at fungere godt i samspil med hinanden. Vores farvepalette indbyder derfor til dynamiske opbevaringsløsninger, der kombinerer moduler fra vores reolsystem i forskellige farver. 1627 reolen gør sig dog også godt helt for sig selv.
1627 reolen fås i dybde 30 og 38 cm. Reolen fås med ophængsbeslag, sokkel, ben eller hjul. Du kan også få den helt uden, hvis du vil sætte den på en anden Montana reol i en personlig opbevaringsløsning, der kombinerer flere moduler fra Montanas reolsystem.