Skab organiske, skulpturelle loungemøbler med Pantonova Linear i forkromet wire eller brug den som en enkeltstående og skulpturel stol i stuen, haven eller i loungeområdet. Stolen fås med hynder i læder, vævet stof eller velour, som fastgøres rundt om wiren med trykknapper.
Det modulære møbelsystem Pantonova blev designet af Verner Panton i 1971. Pantonova er udviklet som et modulært loungemøbel og glider på den måde ubesværet ind i Montanas filosofi om friheden til at indrette sig personligt.
Pantonova blev oprindeligt skabt i forkromet stålwire – hvor materialet spejlede omgivelserne og de tynde trådrammer opløste rummet –hvilket tilsammen gav Pantonova et foranderligt og dynamisk udtryk. Pantonova fås nu også pulverlakeret i farven Black Red samt en Outdoor version i rustfrit stål.
De tre forskellige stolemoduler Linear, Concave og Convex kan frit sammensættes til forskellige geometriske og kurvede former for loungemøbler, der står som landskabelige skulpturer – indendørs og udendørs.